Det er mange meninger om mineralolier og deres brug i kosmetik og hudplejeprodukter.
Vi vil her prøve at give et nuanceret billede af mineralolie.
Mineralolie udvindes fra råolie/petroleum. Olien renses nøje før brug og er uden lugt og farve. Det koster kun lidt at fremstille og harsker ikke. Der findes flere typer mineralolier - fra de helt tyndtflydende til dem med vokskonsistens. Mineralolier er langkædet hydrokarboner, dvs. kemiske molekyler der kun består af karbon og hydrogen, og som ikke er i stand til at reagere med andre stoffer. Dette betyder at de er meget stabile og ikke optages i kroppen. Disse egenskaber har både fordele og ulemper:
Ulemper:
Mineralolier er ikke ideelle bære-substanser i daglige cremer fordi de ikke har nogen aktiv plejende effekt. De lægger sig som et lag over huden. I høje koncentrationer kan de tilstoppe talgkanalerne og forårsage bumser (dvs. de er komedogene), specielt hos dem med fedtet/uren hud. Mineralolier kan også hindre aktive ingredienser i at trænge ned i huden.
Fordele:
Mineralolier reagerer ikke med noget i huden og er derfor ikke irriterende eller allergi-fremkaldende. De kan have gode beskyttende egenskaber i kuldecremer eller barberskum, og kan være stabilisatorer for solfiltre i solcremer i lave koncentrationer. Mineralolier er normale at bruge i makeup for at få den til at sidde og holde, noget der gør at mange foundations kan fremprovokere uren hud.
TIPS: Så er det bedre at bruge ren mineral-makeup, der er lavet af knuste mineraler. Til trods for navnet har dette ingenting med mineralolier at gøre.
Bemærk:
Mineralolier har ingen negativ effekt i:
1. Renseprodukter eller barberskum der vaskes af
2. Masker eller peelinger der fjernes efter kort tid
3. Ansigtsprodukter til tør hud i moderate koncentrationer
4. Ansigtsprodukter generelt i lave koncentrationer
5. Kropsprodukter (undtagen på hudområder med akne)
Andre navn på mineralolie er:
Mineral Oil
Paraffin Oil
Paraffinum Liquidum
Parafin
Petrolatum
Petroleum
Vaselin
Skriv ut